Opstart af nyt udviklingsprojekt

Rådgivning til nye projekter

Ønsker du at opstarte et nyt projekt anbefaler vi, at du kontakter dgivningen for råd og vejledning. Opstart og udvikling af projekter er en lang proces, der kan lettes meget med den rette støtte. Det er ganske uforpligtende at snakke med rådgivningen og er både et tilbud til helt nye projekter og projekter, der er veletablerede.

 

Godkendelse

For at blive optaget i IMCC som et udviklingsprojekt skal projektet godkendes af bestyrelsen. Der er ikke specifikke krav til projekterne. Godkendelsen beror på en vurdering af punkterne der indgår i ansøgningsvejledningen for udviklingsprojekter. Der skal ikke stå noget bestemt, det er blot vigtigt, at der er reflekteret over de forskellige punkter. Dette er for at sikre, at alle projekter, der søsættes, er bæredygtige og gennemtænkte.

 

Under fanen værktøjskasse finder du forskellige værktøjer til at udvikle projekter. Vi anbefaler desuden at tage på Civilsamfund i Udvikling (CISU) og Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) kurser for at lære om de forskellige begreber i projektudvikling.