Sundhed for alle
Baggrund for gruppen
I Danmark er der mange tusinde mennesker, der lever som udokumenterede migranter, og som derfor udelukkende har ret til akut lægehjælp.
Det betyder at de ikke har adgang til eksempelvis graviditetsundersøgelser, hjælp under fødslen, diabetis behandling, HIV behandling, cancer udredning/behandling – for blot at nævne nogle få eksempler. Dette er i konflikt med lægeløftet og de FN resolutioner som Danmark har underskrevet med betydning for området. FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder beskriver eksempelvis retten til sundhedsydelser. Konvektionen beskriver direkte at denne ret også gælder udokumenterede migranter, og at det både gælder forebyggende, behandlende og lindrende ydelser.
Hvem er vi?
Sundhed for Alle er en gruppe under IMCC der siden oktober 2010 har arbejdet med at samle og formidle oplysninger om udokumenterede migranters adgang til sundhed i Danmark.
Vi har udarbejdet en case-baseret workshop, som kan bruges både til studerende og ude på hospitalerne. Vi arrangerer oplæg, foredragsaftener og hvad vi ellers finder på. Vi har desuden flere mindre arbejdsgrupper, der arbejder med deres egne projekter.
Vi vil gerne være så tværfaglige som muligt – emnet involveret alle faggrupper med tilknytning til sundhedssystemet. Lige nu består gruppen af medicin og sygeplejestuderende – men hvis du eksempelvis læser til jordmoder, folkesundhedsvidenskab eller andet, så hold dig ikke tilbage.
Den første tirsdag i måneden holder vi månedsmøde kl. 19 i København. Hvis du kunne tænker dig at være med i gruppen, er dette et godt sted at starte. Vi har både projekter man kan være med på, og plads til nye idéer – så duk bare op!
En gruppe er lige nu under opstart i Århus – skriv til os hvis du er fra Århus og gerne vil være med!
Vi kommer gerne ud og holder oplæs eller workshops for andre organisationer, til morgenkonferencer eller lignende. Kontakt os hvis du vil høre mere om hvad vi kan.
Kontaktoplysninger
Kontaktperson: Helle Brandborg Krogh
SkriverEmail: sundhedforalle@imcc.dk
