Sexekspressen & Sexperterne

Om os

Vi Sexekspressen underviser folkeskolernes 7. – 10. klasser i reproduktiv anatomi og fysiologi, kønssygdomme og prævention. Derudover ligger vi stor vægt på at snakke om de mere følsomme emner i forbindelse med sex og forhold, såsom den første gang, kærester, porno, homoseksualitet m.m.

Information

Ønsker du at bestille undervisning, kontakt da de lokale arrangører:

Det konkrete arbejde

Sexekspressens/Sexperternes hovedfokus er på undervisningen. De fleste underviser 1-3 gange pr semester. En undervisningsdag er fra kl. 8-14 og derudover skal man påregne et par timer til forberedelse, inden man skal ud og undervise. Hvis man kun har lyst til at undervise og ikke deltage i det administrative arbejde, så er det helt okay og Sexekspressen/Sexperterne behøver ikke at stjæle meget af ens tid.
Vi plejer at holde et møde om måneden. og i I København (I København er det den første torsdag i måneden) og Aalborg er det den første tirsdag i hver måned. Alle er velkomne til møderne, også hvis man bare vil snuse til hvad vi laver.
Man kan også engagere sig i styregruppen og være med til at styre hvilken retning Sexekspressen/Sexperterne bevæger sig i. Vi plejer at holde ca. et styregruppemøde om måneden og så spiser vi som regel lidt mad sammen  og hygger os bagefter.
To gange om året arrangerer vi seminarer med underviserer udefra, som kommer og underviser os i prævention, kønssygdomme, homoseksualitet, kommunikation, og meget meget mere. Underviserne er som regel læger, psykologer, eller folk med særlige kompetencer inden for det område de underviser i.
Vi arrangerer også World AIDS dag på fakulteterne og rundt omkring i byen, hvor vi sætter fokus på HIV/AIDS samt samler penge ind til AIDS fonden.

Historie

Sexekspressen blev startet i København i 1998 og er siden blevet startet op først i Odense, Århus og senest i Aalborg, hvor projektet går under navnet Sexperterne.

Hvem kan deltage

Alle medicinstuderende kan deltage. Der stilles ingen krav til hvilket
semester man er på. Man skal blot have lyst til at undervise
folkeskoleelever, samt sætte sig ind i forskellige emner.

Hvor mange er aktive i projektet

Vi er ca 40 aktive i Århus, ca. 40-50 aktive i København, ca. 10 aktive i Odense og ca. 25 i Aalborg.

Hjemmeside

Du kan desuden finde mere information om os på vores gruppespecifikke hjemmesider:
www.sexekspressen.dk (dækker København, Århus og Odense)
www.sexperterne.dk (dækker Aalborg)

Kontaktinformation

Lokalformænd

Landssekretariat: IMCC | Panum Institutet 9.2.2 | Blegdamsvej 3 B | 2200 København N | Tlf. 61 60 47 35 | Email: imcc@imcc.dk