Nepal-projektet
Nepal projektet er et samarbejde mellem medicinstuderende i Nepal og i Danmark, der har til formål at fremme sundhedsforholdene i Nepal gennem førstehjælpsundervisning.
Det konkrete arbejde
Vi samarbejder med medicinstuderende i Kathmandu om at fremme sundhedsforholdende i mindre tilgængelige landsbyer omkring Kathmandu bl.a. gennem undervisning af førstehjælp til forskellige skoleklasser. Derudover arrangerer vi workshops sammen med vores partner organisation i Nepal for de medicinstuderende i Kathmandu – disse omhandler bla. læren om forskellige undervisningsmetoder, førstehjælp, hygiejne, seksualundervisning og meget mere.
Gruppens arbejde i Danmark er overvejende oplysningsarbejde, tæt kontakt og feedback med partnerorganisationen i Nepal, og i samarbejde med gruppen i Nepal at være med til at udvikle og videreføre projektet.
Som aktiv i Nepaid har man mulighed for at være med til påvirke og udvikle projektets retning og nye ideer er altid velkomne. Man får derudover øvelse i at skrive projektansøgninger (hvilket man altid kan bruge senere i sin karriere som læge) og endelig er der mulighed for at besøge projektet, og i fremtiden håber vi på at modtage midler til at to fra den danske gruppe og to fra den nepalesiske gruppe kan blive ungdomsledere med et ophold i Nepal i forbindelse med projektet på 3-5 mdr.
Historie
Nepaid blev dannet i 2008, hvor vi gennemførte et pilotprojekt, hvis formål var at uddanne medicinstuderende i førstehjælp, så de kunne tage ud til 10 forskellige landsbyer og undervise unge skolebørn i førstehjælp. Dette pilotprojekt havde to formål. Det ene var at undervise skolebørnene i førstehjælp, mens det andet var at prøve at gøre de nepalesiske medicinstuderende opmærksom på forholdende i Nepal og få dem til at blive interesserede i at blive og arbejde i Nepal, når de bliver færdige som læger. Pilotprojektet gik over al forventning og mange flere studerende end beregnet var interesseret i at tage del i førstehjælpsundervisningen i Kathmandu.
I foråret 2009 skrev vi en ny ansøgning til vores sponsor DUF for at få lov at komme ud og besøge partnerorganisationen og dette fik vi godkendt. Så i skrivende stund er to medicinstuderende på vej til Nepal for at finde ud af, hvad der skal ske med Nepaid i fremtiden. Skal vi fortsætte med førstehjælpsundervisning? Skal vi køre to sideløbende projekter – et med førstehjælp og et med fokus på ernæringsforholdende i Nepal? Så lige nu er Nepaid i planlægnings/nytænknings fasen, og vi skal have fundet ud af, hvordan vi bedst hjælper Nepal og igennem hvilke aktiviteter der er størst bæredygtighed.
Kom og få indflydelse på fremtiden i projektet og blev del i en lille social gruppe i Danmark og en stor social gruppe i Nepal.
Projektet findes i
København
Hvem kan deltage
Alle, uanset studieretning
Hvor mange aktive
I København er vi 6, og i Nepal er de ca. 12
Kontakt information
Du kan kontakte NepAid gruppen på: nepaid@imcc.dk eller ringe til Mie Christensen på tlf 27460031
Billederne på denne side er fra det første besøg til Kathmandu i foråret 2008, hvor to medicinstuderende fra Danmark besøgte Kathmandu og var med til at arrangere en tre dages workshop omhandlende førstehjælp for de nepalesiske medicinstuderende. De holdt bl.a. oplæg om forskellige måder at undervise på, til stor glæde hos de studerende i Kathmandu. Efter workshoppen var 30 medicinstuderende fra Kathmandu klar til at tage ud til ti landsbyer og undevise omkring 100 børn af gangen i førstehjælp og de tilhørende emner.
Du kan her læse artiklen der blev skrevet til MOK om turen i efteråret 2008. Nedenfor kan du se billeder fra turen.
