Equip
Baggrund for vores arbejde
Equip arbejder med at indsamle brugt hospitalsudstyr til hospitaler og sundhedsklinikker i 3. verdenslande. Det udstyr som i Danmark bliver kasseret, kan i de fleste tilfælde være til stor hjælp i de lande hvor tilgængeligheden til udstyret er mangelfuld – oftest på grund af økonomiske forhold. Godt udstyr er en vigtig faktor for at sygeplejersker og læger kan give den bedst mulige behandling til deres patienter.
Vi, i IMCC equip, arbejder mod at optimere udstyret på de klinikker og hospitaler vi samarbejder med.
Tidligere arbejde
I foråret 2010 sendte vi en fyldt container med bl.a. hjertestarterer, hospitalssenge, stetoskoper og dropholdere til et hospital og sundhedklinikker i byen Tumu i det nordlige område af Ghana.
Det laver vi nu
Vores igangværende projekt er et samarbejde med et hospital og en nyopstartet fødeklinik i Tanzania. Ved samarbejdet fokuserer vi på, at det kører begge veje og er bæredygtigt. For at sikre os at vi ikke sender ubrugeligt udstyr afsted, er det vores opgave at undersøge hvilke udstyr der er brug for til det enkelte hospital eller klinik. Vi har haft løbende kontakt til administrationsansvarlige på hospitalet og klinikken og har fået uførlige lister over, hvad der er behov for. Lige nu tager vi desuden aktiv kontakt til hospitaler og klinikker i Danmark for at høre, om de har overskydende udstyr liggende. Vi tager også gerne i mod medicinsk udstyr fra privat personer.
Af konkrete ting mangler vi;
blodtryksapparater (helst manuelle), hospitalssenge, fødesenge, flergangs- og engangs kirurgisk udstyr, anæstesi udstyr, røntgenapparater, dropholdere, venflons, manuelle vægte, sutur udstyr, engangskanyler, yogabolde og andet genoptræningsudstyr, krykker, steriliseringsudstyr, hjertestartere, oxygen- og ventilationsmasker, it-udstyr som scanner, computere og projektor mm. samt udstyr til øjenklinik.
Hvis I tror I ligger inde med noget, der kunne være af interesse, kan I kontakte os på mail for at høre nærmere.
Gruppen har et nystartet samarbejde med Ingeniører uden grænser. Dette muliggøre at vi nu kan tage i mod ødelagt udstyr, der kan repareres og sendes af sted.
Vi arbejder med fundraising, til køb af udstyr, administration af udgifter til oplysning af projektet og til leje- og fragt af container. Da vi alle er frivillige og vi er afhængige af penge fra fundraising, har vi få midler til afhentning af udstyr. Det vil derfor være en stor hjælp at få det bragt, eksempelvis med 3 × 34.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre, finder vi en løsning på det.
Konkrete arbejde
Det konkrete arbejde består i at administrere det indsamlede hospitalsudstyr, og sørge for at det bliver samlet i Equips kælderrum på Panum. Desuden arbejder vi med at opretholde kontakter til de danske donorer af udstyr, herunder hospitaler og privat personer, samt at opretholde kontakten til vores samarbejdspartner i det pågældende land. Når kælderen er fyldt, fundraiser vi penge til en container. Herefter bruger vi en dag på at fylde containeren. Efterfølgende fragtes containeren afsted og vi følger op på afsendning og modtagelse. Vores plan for næste afsending er ultimo november 2011.
Kom og vær’ med
Vi er en hyggelig gruppe på godt ni medicinstuderende der mødes en gang om måneden. Vi har altid plads til flere! Hvis du har lyst til at høre mere om gruppen, vores arbejde eller donere udstyr, så send en email med spørgsmål til Equips kontaktperson:
Mila Marie Broby Johansen:
