IMCC Grønland
Om IMCC Grønland
IMCC Grønland arrangerer kliniske ophold for medicinstuderende på grønlandske hospitaler. Grønlandsgruppen består af folk, der har været, eller gerne vil af sted på et klinisk ophold i Grønland. Der findes en kontaktperson i henholdsvis København, Odense og Århus.
Dine muligheder:
Et klinisk ophold i Grønland er af en måneds varighed og foregår primært i månederne maj-september. Det er muligt at komme til flere forskellige byer I Grønland lidt varierende fra år til år.

Pladsliste 2012
Med IMCC Grønland kan du komme i klinikophold i Grønland i blandt andet Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Qasigiannguit, Ittoqqurtoormiit og Upernavik. Se mere i pladslisten.
Restpladser 2011
Har du lyst til at komme i klinikophold i Grønland nu og her, har vi følgende restpladser:
Aasiaat:
2 pladser hver måned i januar – marts 2012.
Eksklusiv kost. Logi: 850 kr./bolig for hele perioden. Hvis der kommer 2 studerende, skal de kunne bo sammen.
Maniitsoq:
1 plads hver måned januar – marts 2012.
Inkl. logi. Studerende skal fremsende rejseplan, når denne foreligger.
Det grønlandske sygehusvæsen
De fleste sygehuse i Grønland, med undtagelse af Nuuk, består af et ambulatorium, en venereastue, en skadestue, en sengeafdeling samt en operationsstue. Ambulatoriet fungerer som en slags almen praksis, idet der ikke er praktiserende læger i Grønland. Her kan du som regel selv få lov til at undersøge patienter, diktere journaler, lave skadestuearbejde og ordinere evt. behandling i samråd med stedets læge(r).
Skadestuen fungerer som de danske skadestuer; de er blot mindre, og sygeplejersken eller sundhedshjælperen udfører en del af arbejdet selv.
Sengeafdelingen rummer et bredt udvalg af patienter, som kendes fra de hjemlige afdelinger, og man er velkommen til at gå med på stuegang.
Faglige udfordringer
Mulighederne for faglige udfordringer er mange, og udbyttet afhænger af dit eget engagement. Du bestemmer selv, hvad du vil deltage i, efter lyst og evner, men det forventes, at du i nogen grad kan bidrage i det daglige arbejde på sygehuset, da der ofte er mangel på læger og andet sundhedspersonale på de grønlandske sygehuse.
Hvad kan du få lov til at lave?
Planlagte operationer foretages normalt på en fast ugentlig dag, hvor man kan assistere og evt. få lov at udføre mindre indgreb under supervision. Det drejer sig, alt efter sygehusets kapacitet, typisk om aborter og mindre kirurgiske indgreb. Herudover er der akutte operationer ved fx blindtarmsbetændelse og extrauterin graviditet.
Der er ofte mulighed for besøg i bygderne pr. båd eller evt. helikopter m.m. For yderligere beskrivelser læs de spændende og inspirerende rapporter fra tidligere studerende, der har været på et klinisk ophold i Grønland (se nedenfor).
Kriterier
For at komme i betragtning til et klinisk ophold i Grønland, skal du på afrejsetidspunktet have bestået 8. semester, hvilket i København og Århus er ensbetydende med overstået klinikperiode i medicin og kirurgi samt bestået mikrobiologi og farmakologi. Ansøgere fra Odense skal have bestået de teoretiske fag på 8. semester på afrejsetidspunktet, men kan godt tage deres 8. semesters klinik i Grønland.
Ansøgningsprocedurer og ansøgningsskema
Hvert år offentliggøres en liste over, hvilke hospitaler det er muligt at komme til i hvilke måneder. Herefter udfylder man et ansøgningsskema, som indsendes via mail. Fordelingen af pladser sker ved pointgivning og efterfølgende lodtrækning blandt ansøgere med samme point antal. Der gives point efter semestertrin (jo senere semester, desto flere point), til tidligere ansøgere, der fik afslag samt for vedlagt motivationsbrev, hvor ansøgeren beskriver, hvorfor vedkommende ønsker et klinikophold og om personen har nogen tilknytning til Grønland. I hvor høj grad, dine prioriteringer opfyldes, afhænger af fleksibiliteten i dine prioriteringer; de bedste chancer for at få tildelt et ophold er i maj, juni og september, hvor der erfaringsmæssigt er færrest ansøgere.
Svar og bindende tilmelding
Når pladserne er fordelt, modtager alle ansøgere et skriftligt svar fra IMCC (pr. e-mail). Er du blandt de heldige, som har fået tildelt et ophold, modtager du en bekræftelse på dit ophold med oplysninger om bestemmelsessted og periode. Du tilmelder dig herefter endeligt ved indbetaling af et administrationsgebyr på 300 kr. til IMCC. Denne tilmelding er bindende. Hvis du efter hjemkomsten skriver en 1-2 siders rapport om dit ophold, refunderes 200 kr. Rapporten vil indgå til gavn for de næste grønlandsrejsende. Er du ikke blandt de heldige, der får tildelt et ophold, kan du bede om at blive kontaktet, såfremt der skulle være afbud blandt de, som har fået tildelt et ophold.
Ansøgningsfrist
20. februar
Hvad oplever man i Grønland?
Nedenfor kan du downloade gamle rapporter skrevet af tidligere udsendte og få et indblik i hvad medicinstuderende oplever på klinikophold i Grønland.
- Aasiaat – november – 2011
- Ilulissat-september-2011
- Ittoqqortoortmiit-august-2011
- Maniitsoq-september-2011
- Ittoqqortoormitt-juli-2011
- Ilulissat-juli-2011
- Qasigiannguit – Sommer 201
- Maniitsoq – Maniitsoq Sygehus – Sommer 2011
- Aasiaat – Aasiaat Sygehus – Maj 2011
- Maniitsoq – Maniitsoq Sygehus – December 2010
- Aasiaat – Aasiaat Sygehus – Juli 2010
- Aasiaat – Aasiaat Sygehus – September 2010
- Nuuk – Dronning Ingrids Hospital -Juli 2010
- Nuuk – Dronning Ingrids Hospital – August 2010 (a)
- Nuuk – Dronning Ingrids Hospital – August 2010 (b)
- Uummannaq – Uummannaq Sygehus – August 2010
- Paamiut – 2009
- Aasiaat - 2009
- Illulissat – 2009
- Aasiaat – 2008
- Maniitsoq – juli 2008
- Qasigiannguit - August 2008
Det konkrete arbejde i Grønlandsgruppen
Gruppen arrangerer kliniske ophold i Grønland af én måneds varighed og arbejdet består i at etablere og opretholde samarbejdet med de grønlandske hospitaler samt koordinere kontakten mellem hospitalerne og de studerende. Arbejdet foregår primært pr. mail og via IMCCs hjemmeside. Vi mødes en gang om året og fordeler pladser samt afholder generalforsamling.
Se mere om Grønland på www.visitgreenland.dk
Projektet findes i
København, Odense og Århus.
Hvem kan deltage
Medicinstuderende, der har bestået 8. semester.
Ansøgningsskema
Kontaktinformation
Kontakt IMCC Grønland på greenland@imcc.dk, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at være med i gruppen
Kontaktpersoner:
Nationalformand: Kristoffer Riemer
Lokalformænd:
- København: Stine Ulrik Knudsen
- Århus: Kristoffer Riemer
- Odense: Ninna Christensen
IMCC Grønland består af
Ninna Christensen – Landsformand – Lokalformand Odense – Byansvarlig for Sisimut
Kristoffer Riemer – Landsformand – Lokalformand i Århus – Byansvarlig for Nuuk
Stine Ulrik Knudsen – Lokalformand i København – Restpladsansvarlig – Byansvarlig for Upernavik, Aasiaas og Qasigiannguit.
Rahim Ramachandran- Kasserer - forum ansvarlig – byansvarlig for Ittoqqortootmiit
Gudny Erla Steingrimsdottir – Ekstern kommunikation
Marius Kløvgaard – PR- og hjemmesideansvarlig, byansvarlig for Ilulissat
Nynne Dose
