Nationale møder
IMCC afholder to årlige møder for alle frivillige i organisationen. Forårsmødet har fokus på uddannelse af de frivillige og opkvalificering af projekterne, generalforsamlingen har fokus på udvikling af organisationen.
På begge møder afholdes der forskellige workshops og/eller foredrag for deltagerne. Se herunder for datoer for årets møder.
Møderne fungerer som organisationens samlingspunkt og har som funktion at knytte de mange frivillige fra de forskellige projekter sammen. Der er altid både noget fagligt og noget sjovt indlagt i programmet.
Generalforsamling 2011
IMCCs årlige genralforsamling finder sted d. 15. oktober i Gadsbølle på Fyn. Og hvis du tror at det bliver kedeligt tager du fejl: Traditionen tro breder arrangementet sig over hele weekenden og der vil være mulighed for deltagelse i spændende workshops, diskssioner, fest og at møde andre seje IMCCere.
Du kan læse mere om programmet for weekenden og generalforsamlingen og finde alle vigtige dokumenter til weekenden i Info og dokumenter til GF.
