KostMo

kostmo3Undervisning i folkeskolen

KostMo bidrager med sundhedsfremmende arbejde gennem undervisning i kost og motion til folkeskoleelever fra 7. – 10. klassetrin. Hvad er sund kost, og kan f.eks. chokolade indgå i en sund livsstil? Hvor aktiv skal man være om dagen, og gælder en gåtur med hunden? Hvordan har søvn og latter noget med sundhed at gøre, og hvilken rolle spiller sociale medier for sundheden? Spørgsmålene er mange – KostMo hjælper med at besvare dem!

Typisk sender vi 2-3 undervisere afsted for at undervise 20-60 elever ad gangen i 2-4 timer. Det kan f.eks. arrangeres som et supplement til den almindelige idrætsundervisning, en del af temadage eller emneuger eller som et anderledes input til den planlagte undervisning. Vi tager også gerne imod specielle ønsker fra skolerne.

Målsætningen med undervisningen er at styrke elevernes indsigt i sundhed og derigennem motivere dem til at træffe sundere valg i hverdagen. Undervisningselementerne er dels teoretiske bl.a. i form af undervisning i fysiologiske og biologiske processer i kroppen og dels videns- og holdningsudvekslende i form af debatter, case arbejde og lege. Undervisningen tager udgangspunkt i eleverne og har i høj grad til formål at vække nysgerrighed og lyst til sund kost og motion, der forhåbentligt vil medføre et sundere voksenliv.

 

KostMo’s organisering

KostMo er en national aktivitet under IMCC, hvoraf lokalafdelingen i Aalborg er den eneste aktive på nuværende tidspunkt.

KostMo’s medlemmer går under betegnelsen KostMonauter og repræsenterer mange forskellige studieretninger, herunder idræt, psykologi, medicin og fysioterapi. Den store alsidighed bidrager til en stor tværfaglig viden, som i sidste ende gavner eleverne. Fælles for os alle er, at vi ønsker at gøre en forskel og i et frivilligt fællesskab tror vi på, at det kan ske.

I KostMo aktiviteten sidder der altid en lokal aktivitetsleder og en økonomiansvarlig, og desuden indgår poster som f.eks. kontakt-ansvarlig, medie-ansvarlig og fundraising-ansvarlig.

kostmo2

Vil du være med?

KostMo er altid åben for nye medlemmer med interesse for sundhedsfremme! Jo flere hænder jo bedre – uanset om du drømmer om at undervise og formidle, fundraise, foreningsarbejde eller det hele på én gang.

Har du lyst til at blive KostMonaut og være en del af teamet, så kan vi kontaktes  her.

Hvis du vil have et indblik i KostMo’s daglige arbejde, så hop ind og tag et kig på vores Facebook og/eller Instagram:

www.facebook.com/kostmonaut/

www.instagram.com/kostmo/?hl=da

11205933383_c2c24ccdea_o