IFMSA
The International Federation of Medical Students Organisation (IFMSA) er en verdensomspændende paraplyorganisation for medicinstuderende. IMCC er een blandt over 100 forskellige medlemsorganisationer. IFMSA er anerkendt af både FN og WHO som det internationale forum og talerør for medicinstuderende på verdensplan. Det er en non-profit organisation, med egen international bestyrelse og et Team of Officials der står for driften af organisationen. Det er på de to årlige generalforsamlinger (marts og august), de overordnede beslutninger tages af medlemsorganisationerne. For mere information om IFMSA, se www.ifmsa.org
Hvorfor skal man tage til IFMSA møder?
Det er en sjov og lærerig oplevelse at deltage i et internationalt møde! Man kan få mange forskellige ting ud af et IFMSA-møde. Her er nogle eksempler:
- Idéer til nye projekter i IMCC
- Inspiration til forbedring af IMCC’s arbejde nationalt og internationalt
- Løsning af konkrete opgaver
- Mulighed for at møde samarbejdspartnere
- Mulighed for at skabe nye kontakter
- Deltagelse i og påvirkning af internationale diskussioner
- Redskaber til projekt- og organisationsarbejde
- Motivation til arbejdet i IMCC og IFMSA
- Interkulturelt samarbejde
- Mange sjove timer med spændende mennesker
Hvordan er et møde sat sammen?
Et IFMSA møde er typisk delt op i 4 elementer:
Standing Comittiee Sessions
IFMSA er bygget op af 6 forskellige interessefællesskaber (Standing Commities), med hver deres fokus. Hver morgen er typisk sat af til at man mødes i disse interessefællesskaber, hvor der er planlagt events der passer til emnet. Eksempelvis er der en Standing Committie der beskæftiger sig med udveksling af medicinstuderende, hvor man typisk arbejder på at gøre udvekslingsprogrammet bedre.
De seks Standing Committies er:
- Medical Education (SCOME)
- Projekter der arbejder med at gøre udvikle Medicinstudiet.
- Professional Exchange (SCOPE)
- Arbejder med udveksling af Medicinstuderende
- Research Exchange (SCORE)
- Arbejder med at arrangere forskningsophold.
- Public Health (SCOPH)
- Projekter der har med folkesundhed at gøre
- Refugees and Peace (SCORP)
- Projekter der arbejder med flygtninge og menneskerettigheder
- Reproductive health, including AIDS (SCORA)
- Projekter der arbejder med sexuel sundhed og sexualundervisning.
Workshops
I løbet af mødet afholdes en række workshops omkring en masse forskellige emner. Disse kunne eksempelvis være præsentations teknikker eller hvordan man starter et projekt op fra grunden.
Tema Events
Hver møde har et specifikt tema, der afspejler sig i præsentationer, events eller workshops. For eksempel har augustmødet i København temaet; “Health and the Future” der handler om hvordan det globale sundhedssystem vil se ud i fremtiden.
Plenary sessions
De 2 møder i august og marts fungerer desuden som IFMSA’s generalforsamling. Denne afholdes hver aften i 5 dage. Formændene for alle medlemsorganisationerne tager beslutninger, der bestemmer hvad IFMSA arbejder sig hen imod.
I 2012 skal der være følgende møder:
FINO (Federation of International Nordic medical students Organisations), Finland
FINO-mødet plejer at ligge i november måned, men mødet for 2011 er blevet rykket til febuar 2012.
Ansøgningen er ikke åben endnu. Hold øje med hjemmesiden og aktivelisten.
IFMSA – March Meeting, Ghana
Mødet er fra 3 til 9 Marts 2012. Ansøgningen er åben intil 4/11 kl. 12.
Du kan finde ansøgningsskemaet her.
IFMSA – August Meeting, Dubai
Mødet ligger i starten af august 2012. Ansøgningen åbner engang til foråret.
Hvordan kommer man med på et IFMSA møde?
For at komme i betragtning til at blive en del af den danske delegation skal man indsende en ansøgning til bestyrelsen, som vil udvælge deltagerne. Information vedrørende ansøgningsfrister vil blive sendt ud på IMCC’s aktiv-liste og blive annonceret på hjemmesiden. Så husk at tilmeld dig maillisterne!
På Generalforsamlingen 2010 blev der vedtaget en række guidelines som bestyrelsen efterlever når den udtager delegationerne.
Guidelines for udtagelse af deltagere til internationale møder
Hvad koster det?
IMCC dækker transporten til/fra landet. Dvs. togbilletter i Danmark til/fra lufthavnen, samt flybillet (eller tog/bus hvis det er i nabolandene og nemmere/billigere). Man betaler selv for lokaltransporten i landet mødet afholdes i, samt deltagergebyret. FINO og EuRegMe koster normalt fra 700-1100 kroner, hvor March og August Meeting koster omkring 2100-2400 kroner. PreGA er også egenbetaling, og koster typisk omkring 1000 kroner. Dette kan søges helt eller delvist dækket af IMCC, såfremt det opfylder kravene for vores puljer.
Har du spørgsmål vedrørende IFMSA skal du være velkommen til at skrive en mail til bestyrelsens IFMSA ansvarlige på: external@imcc.dk
