IFMSA og IMCC på COP 16

-    En succeshistorie om politisk lobbyarbejde i FN-regi

Af Charlotte Holm-Hansen

I December 2010 fandt den 16. COP (Conference of the Parties) sted, nærmere betegnet i Cancun, Mexico, hvor miljøministre og statsoverhoveder mødtes for at diskutere klima. Se mere om UNFCCC og COP16 i Sund&Hed ved at følge linket.

IFMSA blev her repræsenteret af seks medicinstuderende fra hhv. Australien, New Zealand, Bolivia, Norge og Danmark. Vi havde forud for konferencen haft et hav af forbedrende skypemøder, læst og diskuteret artikler om klimaændringerne og konsekvenserne for sundhed, og ikke mindst fået træning i diplomatiet bag UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change). Jeg tog selv et FN-kursus i diplomati, hvor jeg aktivt bidrog til diskussionerne, ved at komme med en sundhedsfaglig vinkel. Derudover synes jeg personligt, at et af de indsatsområder, hvor vores kræfter er bedst investeret er i forhold til oplysning og uddannelse om klimaforandringer. I den forbindelse var jeg derfor i forberedelserne også involveret i en arbejdsgruppe om dette.

Forud for konferencen deltog vi på en 3-dagskonference for ungdomsorganisationer, hvor IFMSA holdt en workshop om klima og sundhed. Derudover hørte vi andre unges mærkesager og diskuterede, hvordan sundhed kunne styrke deres budskaber. I klimaregi har fokus siden 1992, hvor konventionen blev dannet, været på mere abstrakte økonomiske konsekvenser og har manglet den menneskelige og sundhedsmæssige vinkel. IFMSA, WHO, det britiske Climate and Health Council har siden COP15 i København haft som mål at sætte fokus på sundhed i forbindelse med klimaforhandlingerne. (Se artikel fra Sund&Hed om konsekvenserne for sundhed)
Klimaforandringerne handler ikke længere kun om isbjørne og smeltende gletschere, men vil også få konsekvenser for sundhed, selv i den vestlige verden.

IFMSA’s rolle på COP16

Vores primære mål ved kongressen var at sætte fokus på sundhed ved at lobbye lande med interesse i sundhed, og derudover forsøge at tale med de lande, der ikke havde udtrykt særlig interesse for sundhed. For at gøre det på en mere struktureret manér, lavede vi interviews med mere end 600 delegerede fra statslige delegationer, IGO’s og NGO’s. Resultaterne var slående, og er er publiceret i det medicinske tidskrift The Lancet; http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736%2811%2961018-0/fulltext.

Udover at indsamle data arbejdede vi på forskellige andre områder. Blandt andet arbejdede vi tæt sammen med WHO omkring deres side-events, varetog WHO-standen og sad aktivt med i møder med “Friends of Public Health”, som er en forsamling af forhandlere med interesse i sundhed. Ved en fejl fra FN-sekretariatets side blev disse møder opslået som åbne og det viste sig, at utrolig mange NGO’er også har stor interesse i sundhedsvinklen. Denne heldige fejl er endt ud i, at WHO har bedt IFMSA om at koordinere interessen fra NGO’er og oprette specielle interships til dette formål. For IFMSA og medicinstuderende er det virkelig en stor mulighed og en anerkendelse af det arbejde hele klima- og sundhedsbevægelsen udfører.

Artikel 6

Artikel 6 er en artikel i den oprindelige konvention, der fokuserer på uddannelse, offentlig oplysning og adgang til informationer. I 2002 blev det anerkendt, at der manglede fokus på dette område, og man søgte at lave programmer, der sikrede bedre udbredelse af uddannelse (New Dehli Work Program i 2002 og Ammended New Dehli Work Program i 2007). Der er stadig væsentlige udfordringer inden for implementeringen af bedre uddannelse, og specielt udviklingslande med manglende adgang til Internet og andre medier, der mangler oplysninger er udfordret. IFMSA har det sidste år arbejdet sammen med andre ungdomsorganisationer om at sikre bedre uddannelse og i juni 2010 åbnede sekretariatet op for civilsamfundets holdninger. IFMSA skrev en lang tilføjelse og blev i en rapport af sekretariatet i optakten til Cancun nævnt som en af de vigtigste spillere, hvad gælder uddannelse og oplysning. Jeg har selv været med et langt stykke ad vejen og har sammen med bl.a. de britiske medicinstuderende (UKYCCC), European Youth Forum og Pigespejderbevægelsen været med til at skrive COP historie. For yderligere information er der linket til en pressekonference jeg holdt, hvor jeg repræsenterede ungdommens holdninger, og ikke mindst hvad dette betyder for de medicinstuderende.

Youth in action – vi er stærkere når vi står sammen

Ungdommen står sammen som en konstitution kaldet YOUNGO i FN-regi og selvom vi alle har en forskellige mærkesag, har vi det til fælles, at vi er unge og brænder for miljøet og kæmper for mindre politisk ignorance og mere handling.
En ret stor del på COP er de såkaldte actions arrangeret af forskellige ungdomsorganisationer, og nogle af dem viste sig at være utroligt virksomme.
Den sidste dag samledes 100 unge uden for bygningen, hvor hovedforhandlingerne skulle starte kort tid efter. Her stod vi lænket sammen og begyndte sammen at tælle fra 1 mod 21.000 for alle de liv, der er gået til i 2010 pga. klimaforandringer. Unge fra hele Verden stod sammen og skabte en vis postyr og opmærksomhed. Stemmerne blev med jævne mellemrum sænket til hvisken og en ung trådte frem og råbte f.eks., “You have been negotiating all our life, act now,” “Because it’s not only about the polar bears, but also has a human face” og mange andre statements. Forhandlerne kom fra den ene bygning til den anden og stoppede for en stund for at se, hvad dette postyr var og jeg så faktisk flere forhandlere bryde sammen i gråd over, hvad det egentligt var vi talte til. Jeg selv var ganske rørt og kan selv, så længe efter, få kuldegysninger, når jeg tænker på episoden.

Det politiske

Klimapolitik er yderst kompliceret at følge, fordi der forhandles på så mange forskellige spor. På trods af jeg flere gang sad som observant i plenarsalen havde jeg stadig svært ved at navigere rundt i forhandlingerne af flere årsager. Dels foregår en hel del af forhandlingerne bag lukkede døre, og dels skiftede forhandlingerne spor op til flere gange. De sidste dage var meget sorte, og man talte om sammenbrud af UNFCCC, men klokken 17 den sidste dag spredtes rygtet, at der var en ny tekst, og at de var enige, hvilket var et helt fantastisk øjeblik. Vi fulgte forhandlingerne til midnat, og da vi havde talt med et par af hovedforhandlerene, blandt andet den Australske, besluttede vi at kalde det en dag, og fejre afslutningen på en hård og hektisk kongres. Næste morgen var nyheden klar, der var politisk enighed, og udfaldet af Cancun var rent faktisk et skridt i den rigtige retning. Der er blandt andet blevet oprettet en kommitte for tilpasning, en ny grøn klimafond, og de pledges der blev omdiskuteret i København er blevet indskrevet i teksterne. Derudover skrev ungdommen COP-historie, ved at være med til at skrive en tekst om uddannelse, sikring af bedre adgang til økonomiske resurser til undervisning i udviklingslande og opfordring til flere unge på de nationale delegationer.

Hvilke erfaringer jeg har taget med

Konferencen er en af de længste og hårdeste, jeg til dato har været på. Det er benhårdt arbejde fra tidlig morgen til sen aften 17 dage i streg, men det skal siges, at det er noget af det mest lærerige jeg har deltaget på. Jeg nåede selv under de 17 dage at udvikle en dybere forståelse for FN-bureaukrati, klimadiplomati og ikke mindst lobbyisme og advocay. Af erfaringer lærte jeg, hvad der virkede og ikke virkede, i forhold til metode hvorpå man tilnærmer sig forhandlerne, sprogbrug mm. I starten virkede det utroligt intimiderende at gå op til forhandlere, men efterhånden lærte jeg, hvor meget de rent faktisk lytter til os. Jeg tror det vigtigste er, at man er sig selv, lidt straight forward og ikke mindst har hjertet i det. Specielt sidstnævnte lyser ud af én og man kan mærke, hvilken respekt folk har når man taler om noget man brænder så inderligt for. For IFMSA og mig selv personligt var COP16 en kæmpe succes, og jeg er fortsat inden for dette spor, med adskillige workshops, en forhandlingskonference i juni, et intership hos WHO og ikke mindst COP17 i Sydafrika til december, der på nuværende tidspunkt tegner godt. Jeg er sikker på at erfaringerne om klimalobbyisme kan gavne andre mærkesager i IMCC, og COP17 ender for IMCC med en træning om kampagner, lobbyisme og advocacy.