FINO
The Federation of International Nordic medical students’ Organisations (FINO) er et samarbejde imellem IMCC og
de tilsvarende organisationer i Norge, Sverige, Island og Finland.FINO blev oprettet fordi organisationerne i norden ligner hinanden på rigtig mange punkter. Samarbejdet er et forum hvori man kan diskuterer alt fra udførslen af projekter til driften af organisationen.
Hvert år omkring November afholdes et FINO-møde hvor deltagere fra hver organisation mødes til 3 dages diskussioner og workshops. Derudover har hvert møde et tema, hvortil der inviteres nogle interessante foredragsholdere. Eksempelvis var en af talerne i 2010, Islands daværende præsident Ólafur Ragnar Grímsson. Forudfor hvert møde afholdes der også en workshop med fokus på undervisning, en såkaldt TNT (Training New Trainers). Delatgerne i denne workshop opnår kompetancer der gør dem i stand til selv at facilitere workshops.
Værtskabet for dette møde går på omgang. IMCC var sidst vært for mødet i 2008, og skal således stå for at afholde mødet igen i 2013. Det næste FINO møde afholdes i Finland fra 3/11 til 6/11 2011.
IMCC plejer at sende en delegation på omkring 10 medlemmer til hvert møde. Ansøgningsskemaet bliver sendt ud på aktivelisten og slået op på hjemmesiden, i løbet af efteråret
Hvis du vil vide mere om FINO samarbejdet, kan du kigge på www.finoweb.com, eller kontakte IMCC’s FINO-koordinator på: fino.denmark@gmail.com
